Medlem af Skorstensfejerlauget og kvalitetssikringen - Alt i en løsning Tlf. 2525 0030
Rent arbejde - Ren luft - Sundt indeklima - Dagligt velvære
Tusinder af kroner er investeret i ventilationsanlæg - men ! Bliver de regelmæssigt renset og vedligeholdt ? Glem ikke, at den indvendige side af ventilationskanalen er en del af det rum, vi opholder os i.
De bør holdes rene. Se video nederst på siden!
Besøg vores ventilations-side på Facebook med masser af spændende billeder.
Ventilationssystemer skal renses, drives og vedligeholdes, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand og som anvist i DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.
Vigtigheden af at holde jeres ventilationssystem rent! Ligemeget om det er store kanaler i virksomhen, skolen, offentlige bygninger eller det lille anlæg i villaen, bør det renses ofte, så husstøvmiderne bliver holdt nede og indeklimaet er 100% stabil hele året rundt. Kontakt Skorstensfejermester Michael Klein på tlf 2525 0030 - Vi har mange forskellige løsninger klar til jeres behov - Intet er for stort - intet er for lille!
Vi samarbejder med flere forskellige firmaer, når der er behov for det.
Det gør os stærke ud af til, hvor vi kan løse flere og større opgaver.
Vi anvender kvalitetsfiltre fra filterbyen.dk https://www.filterbyen.dk/
Vi har over 35 års erfaring i ventilationsrensning
Det er ren luft - Sund fornuft!
Skorstensfejeren som miljøtekniker
Skorstensfejeren har renset vores skorstene i mere en 200 år, og hans arbejde med trækkanaler er heller ikke af ny dato. Han kender derfor miljøproblemerne i forbindelse med vores huse, hvorfor det er naturligt, det er ham der påtager sig sikringen af indeklimaet på jobbet og i boligen. Deres lokale skorstensfejer har den håndværksmæssige viden og erfaring, samt en ajourført efteruddannelse. Professionelt arbejde, garanti for kvalitet - til den rigtige pris.
Behovet er stort
Proffesionel rensning af ventilations- og aftrækskanaler er en opgave "skorstensfejerteamet" i Holstebro tilbyder. Ventilationsrensning og behovet derfor er stort og arbejdet og arbejdsmetoderne er meget lig med ordinær skorstensfejning, så skorstensfejeren i Holstebro har stor og mange års erfaring i at rense alle former for ventilationskanaler. Ventilationsrensning indgår da også i skorstensfejerfagets grunduddannelse på Skorstensfejerskolen.
Et ventilationsanlæg skal skaffe frisk luft. Holdes det ikke rent, virker det modsat. Et dårligt indeklima kan give syge bygninger: Træværk, der danner råd og svamp, eller murværk, som bliver jordslået og muggent.
Et snavset eller dårligt fungerende ventilationsanlæg kan også give mennesker ubehagelige symptomer: Hovedpine, træthed, svimmelhed, muskelsmerter, slimhindeirritation i øjne, næse og svælg. Mikroorganismer, bakterier og støv i kanalerne giver risiko for udvikling af allergi og andre lidelser. Husstøvmiden har således gode vilkår, når rensning ikke udføres.
Omkring Husstøvmiden
Husstøvmiderne er små, ca. 0,3 mm lange, blege dyr. De kravler langsomt rundt, men fordi de er blege og små, er det sjældent, at man kan få øje på dem, selv med lys og mikroskop kan det være svært.
Husstøvmiderne er ikke skadedyr, de hverken bider eller kradser, men de udgør en risiko for mennesker med anlæg for allergi.
Husstøvmiderne lægger æg, og gennemgår i sit liv 5 forskellige udviklingsstadier. Hvert stadie er ledsaget af et hudskifte. Under gunstige betingelser, lune og fugtige forhold, varer udviklingen fra æg til voksen husstøvmide ca. 1 måned, hvorefter de selv kan lægge æg. I løbet af ganske få måneder kan et enkelt midepar få tusindvis af efterkommere.
Det er især husstøvmidernes ekskrementer, der udgør en risiko. Det naturlige miljø for husstøvmider er subtropiske og tropiske områder samt i varmblodige dyrs reder og bopladser. Dette gælder også for mennesket, hvis »boplads«, sengen, er det vigtigste miljø og den bedste yngleplads for husstøvmider. De største mængder af husstøvmider findes i sengemiljøet, der kan være over hundredetusinde i en seng. De findes på madrassens overflade, og især under knapper og sømkanter.
I fugtige soverum og i senge, der ikke får lejlighed til at blive rigtig tørre, vil der i reglen være en særlig stor og ynglekraftig bestand af husstøvmider.
På gulvet i sengens umiddelbare nærhed vil der ofte også kunne findes en del husstøvmider, det er mider der er drysset ned fra sengen ved sengeredning o. lign. Også i polstrede møbler, i legekroge med puder og tøjdyr, i tøj med opslag, flæser og sømme kan der findes husstøvmider.
De forhold, der har størst betydning for husstøvmidernes vækst og forekomst, er føde og fugtighed. Husstøvmiderne formerer sig hurtigst ved 25 grader celsius. Formeringen vil dog ikke gå i stå ved de temperaturer, der normalt findes i en bolig.
Midernes vigtigste føde er afstødte huddele og hudskæl fra mennesket. Hvert menneske afgiver dagligt mellem ½ -1 gram hudskæl, og da vi tilbringer ca. en tredjedel af tiden i sengen, vil en stor del af de skæl der afgives ende der. Den mængde hudskæl et menneske afgiver på en dag er føde nok til 3.000 husstøvmider i 2-3 måneder. Det vil derfor normalt ikke være føden, der er den begrænsende faktor for husstøvmiden. Det er derimod fugtigheden.
Husstøvmiderne formerer sig hurtigt ved 70-80 % RF (relativ fugtighed). Når luftfugtigheden er lavere, formerer de sig langsommere, dvs. jo mere tørt, jo langsommere går det. Under 45 % RF uddør husstøvmiderne.
ALLERGI MOD HUSSTØVMIDER
Husstøvmiderne har de sidste ca. 20 år været kendt for at have stor betydning for udvikling af allergi. Midt i tresserne opdagede to hollændere, at der var en sammenhæng mellem antallet af husstøvmider i støvet i patienternes boliger og deres astmasymptomer.
Denne erkendelse er senere blevet bekræftet af mange andre undersøgelser, bl.a. også af danske undersøgelser.
Husstøvmider er den faktor i vort boligmiljø, der er den hyppigste årsag til de allergiske luftvejs-sygdomme, astma og høfeber.
Nogle mennesker kan udvikle allergi, hvilket vil sige, at de kan danne en speciel slags antistoffer (også kaldet IgE) imod bestemte stoffer (allergener) i deres omgivelser, herunder også husstøvmiderne eller snarere deres ekskrementer, idet det er ekskrementerne, der kan give astmaanfald, snue (høfeber) og i nogle tilfælde kan de måske også være årsag til atypisk eksem/børneeksem – også kaldet prurigo Besnier.
Husstøvmider lever i tæt kontakt med mennesker først og fremmest i sengen. Det er derfor heller ikke mærkeligt, at så mange mennesker, der er disponerede, udvikler allergi overfor netop disse mider.
Hvert andet menneske, der har astma, som skyldes overfølsomhed, anses for at være allergisk overfor husstøvmider. For de mennesker, der har atypisk eksem er tallet mindre (10 % for mennesker, der udelukkende har eksem uden astma).
Børn, der er født i de måneder, hvor der er flest husstøvmider (juli-oktober), bliver hyppigere overfølsomme overfor husstøvmider, end børn født på årstider, hvor der er færre husstøvmider.
Astma, der er forårsaget af husstøvmider, er kendetegnet ved natlige anfald. Anfaldene kan optræde året rundt, sædvanligvis vil der være lidt flere anfald i efterårsmånederne, hvor der er flest husstøvmider.
Almindeligt husstøv i boliger indeholder mange forskellige stoffer. Det kan være husstøvmider, pollen, hår og skæl fra dyr og mennesker, madrester, tøjfibre, svampe, bakterier, maling, jord og sand.
Undersøgelser har vist at det ofte er husstøvmider i støvet, der giver allergi.
I mange år har man brugt udtrykkene »overfølsom over for husstøv« og »husstøvallergi«. Men det at være allergisk over for husstøv er i praksis det samme som at være allergisk over for husstøvmider, specielt hvis allergi over for dyrehår kan udelukkes.
Ring 2525 0030 og bestil et gratis og uforbindende tilbud på rensning af dit ventilationsanlæg.
Vi skaffer frisk luft til huse !
Litteraturhenvisninger
SBI-anvisning nr 152: Indeklimaet i boligen. Af civilingeniør Ole Valbjørn
SBI-rapport nr 199: Indeklimaproblemer, undersøgelse
og afhjælpning. Af Ole Valbjørn
SBI-rapport nr 161: Boligventilationssystemer, teori og erfaring. Af Peter Olufsen
SBI-rapport nr 206: Støv i ventilationsanlæg. Af Jan Bach Nielsen
SBI-rapport nr 280: Rengøring
af ventilationsanlæg i etageboligbyggeri. Af Jan Bach Nielsen
SBI-undersøgelse: Effekten af rengøring af ventilationskanaler. Af civilingeniør Ove Nielsen
dk-TEKNIK: Rapport om ventilationskanal rensning. Af Jan Christensen
Cowi-Consult: Renholdelse af ventilationsanlæg. Af civilingeniør Jan Hansen
DTH: Undersøgelse af luftforurening i indeklimaet, af professor P. O. Fanger
Andre relaterede hjemmesider
Astma og allergi-forbundet - http://www.astma-allergi.dk
Cowi-Consult - http://www.cowi.dk
dk-TEKNIK - http://www.dk-teknik.dk
SBI - http://www.sbi.dk
Allikerne havde fået bygget godt og grundigt reder rundt om i skolens ventilation. Det fik vi renset godt ud på en arbejdsdag.