Medlem af Skorstensfejerlauget og kvalitetssikringen - Alt i en løsning Tlf. 2525 0030
Ældre murede skorstene er ofte nedbrudte af løbesod, kondensvand, og skorstensbrande. Skorstenefejeren i Holstebro leverer og monterer en skorstensforing, som udstøbes på stedet i den bestående skorsten. Isodor-foringen fremstilles af perlite letbeton, og er helt uden samlinger.
Støbe-granaten er central i Isodor/Støbe metoden.Den rummer en vibrationsmotor, der gør det muligt at vibrere og "stampe" letbetonen fast i den gamle skorstens revner og sprækker under den gradvise hævning.
I den glidende udstøbnings-proces fjernstyrer montøren støbegranaten, der hæves manuelt. Centrering i lysning sker med indstilleligt styr. " Granaten" findes i bl.a. i følgende dimensioner: 10, 13, 16, 18 og 20 cm Ø.
Vibrerings-metoden sikrer brand-stærk udstøbning af letbetonen og en glat rør-overflade. Den reducerede lysning og den isolerende beton betyder, at røgtemperaturen kan sænkes. Herved opfylder Isodor-foringen nutidens krav til brændselsøkonomien.
Under udstøbningen forsynes Isodor-foringen med en ny renselem af beton, og der skæres en ny adgangskanal i den nystøbte foring.
Mange kender i dag Isokern nedsænkningsrør, det var
faktisk skorstensfejerne der opfandt ideen, der blev grundlagt i 1950 af skorstensfejermester Reinholdt Christensen.
ISOKERN voksede gennem årene til en betydelig eksportvirksomhed der i 2001 blev opkøbt af den tyske skorstensproducent
Schiedel.
Schiedel er i dag ejet af den franske Monier koncern, der har en milliardomsætning på byggevarer i over 40 lande.
Isodor er et andet produkt og har den fordel at der ingen samlinger er.
Udførelsen
af støbearbejdet kræver specialudstyr og uddannelse. Arbejdet udføres derfor kun af godkendte montører, og denne type skorstensforing er den bedst egnede til traditionel fast brændsel og oliefyring.
Ring og lad
os give et tilbud, det er ikke så dyrt som man nogle gange regner med, Typisk tager det kun ½ - 1 dag at lave. Isodor blev opfundet af Skorstensfejermester Theodor Kristensen i 1984 og er godkendt af boligministeriet.
Spørgsmål
Er det rigtigt, at et træ der er fældet frigiver hele den CO2 der har ophobet sig i træet gennem dets levetid, og at skovfældning derfor bidrager til øget udslip af CO2 ? (det har jeg læst et eller andet sted).
Er det rigtigt forstået, at jeg ikke udleder ret meget CO2 fra min brændeovn, hvis jeg sørger for at fyre korrekt?
Svar
Når træer vokser, optager de CO2 fra luften og binder det ved hjælp af solenergi. Cirka halvdelen af et træ består af kulstof.
Når et træ dør og nedbrydes, omdannes det til CO2, vand og næringsstoffer i samme mængde, som det har optaget under væksten. Det sker, uanset om træet nedbrydes i skovbunden eller brændes som flis eller brænde.
Træ er CO2-neutralt, idet optaget har samme størrelse om frigivelsen. Derfor kan man ikke sige, at skovfældning bidager til øget CO2 udslip. Først optager træet CO2 og dernæst frigives det igen – det er neutralt.
Hvis vi zoomer lidt ud og ser på træ på landsplan, så er det afgørende, at træet kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, hvor der til stadighed plantes (eller selvsås) træer til erstatning for dem, der fældes. I Danmark har det igennem mere end 100 år ført til et stigende skovareal og en stigende vedmasse i skovene. Faktisk er der årligt de senere år blevet mere end 1 mio. kubikmeter mere træ i skovene, se Danmarks Skovstatistik.
Når man planter ny træer til erstatning for dem, der blev fældet, planter man mange flere end det antal man fældede, og tynder derefter løbende ud - præcis som med radisser.
Dette sker bl.a. for at få tykke stammer af god kvalitet til tømmer. Hvis man ikke tynder, så sker der en naturlig reduktion af antallet af træer som følge af konkurrence, og der vil til sidst stå få store træer på arealet. De træer, der udkonkurreres og dør, vil rådne og frigive den opsparede CO2 til atmosfæren. Uanset om de dør naturligt og rådner op, eller om de aktivt bliver tyndet ud og brugt i vores energiforsyning frigives den opsparede CO2. Hvis du brænder træ og derved sparer fossile brændsler som naturgas, olie og kul, så sparer du det CO2, som de fossile brændsler ville have frigivet. I modsætning til træ øger de fossile brændsler den samlede pulje af kulstof over jordoverfladen og øger dermed risikoen for klimaændringer.
Når du fyrer med træ i din brændeovn, så frigives der CO2 fra brændet i samme mængde, som træet har optaget under væksten. Men du har et særligt ansvar, når du fyrer i brændeovn. Du skal sikre dig, at forbrændingen er ”fuldstændig”. Det vil sige, at brændes omdannes til CO2, vand, aske og energi. Det sker, hvis forbrændingen er tilstrækkelig varm (over 750 gr C), har ilt nok og sker i en god ovn, hvor de brændbare gasser blandes godt med det tilførte ilt. Hvis en af de nævnte krav ikke opfyldes, så bliver forbrændingen ufuldstændig, og der slipper uforbrændte gasser ud af skorstenen. Det giver risiko for løbesod og sur røg, som skader miljøet og generer naboerne.
Kig på din skorsten, når du fyrer. Hvis der er synlig røg og sur lugt, så er der noget galt. Hvis der kun anes lidt varmeflimmer, så er din ovn designet og brugt korrekt.
Mange gamle ovne opfylder ikke nutidens krav om effektivitet og miljø. Nye ovne udnytter generelt brændet bedre og opnår en fuldstændig forbrænding, men du har også selv et ansvar for, at brændet er tilstrækkeligt tørt og kløvet, og at brændeovnen er indstillet korrekt.
Afbrænding af træ er således CO2-neutralt og kan ske i et flisfyret (kraft)-varmeværk eller i brændeovnen, men anvendes træ til fx tømmer, møbler, gulve osv. så gemmes den optagne CO2 i materialet frem for at blive sluppet fri. Det er bedre end neutralt. Som tidligere nævnt, så kan træbrændsler fortrænge fossile brændsler. På samme måde kan træ fortrænge energikrævende materialer som jern og cement. Derved får træet en endnu bedre klima-profil.
Træ fra bæredygtige skove er altså enten klima-neutralt eller bedre, afhængig af sammenhængen og hvad træet erstatter.